Søvnproblemer

søvnproblemer

Rigtig mange danskere lider af søvnproblemer. Det kan der være mange forskellige grunde til, men en ting er helt sikkert. – Vi føler os mere stresset og presset en nogensinde. Vi vil dog opstille nogle gode råd om hvordan du kan få søvnen tilbage.

- Sikre at du opfylder søvnbehovende omkring naturlig søvntider.
- Reskpekter din døgnrytme.
- Undgå gerne høj aktivitet som motion om aftenen og natten.
- Regelmæssig motion vil hjælpe dig, dog ikke motionere lige før sengetid.
- Undgå så vidt muligt at sove om dagen. Hvis du skal tage en lur, skal den være på maks 20 minutter. Lad desuden vær med at opholde dig i sengen, i perioder du ikke skal sove.
- Prøv så godt som du kan at stå op på samme tidspunkt hver dag, selv i ferierne.
- Undgå kaffe, te og cola efter klokken 17. Rygning forstyrrer også søvnen.
- Undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid.
- Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid ved sengetid.
- Brug soveværelset til at sove i, ikke til arbejde.
- Gå i seng på samme tid hver aften/stå op på samme tid om morgenen.
- Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset.
- Brug eventuelt maske over øjnene og ørepropper.
- Kig ikke på uret, hvis du vågner om natten.
- Lær en afspændingsteknik, brug den hvis du vågner.
- Afsæt en ‘problemtime’ om eftermiddagen/tidlig aften, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.
- Undgå at tage bekymringer/problemer med dig i seng.
- Undgå brug af sovemidler.
- Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

Brug af alkohol som sovemiddel frarådes. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men giver urolig søvn med mange opvågninger, natlig vandladning og dårlig søvnkvalitet.

Gigt

Arthritis

Ordet “gigt” bliver i dag brugt som en bred betegnelse for de forskellige salgs sygdomme i bevægeapparatet og ikke mindst sygdomme af mere systemisk karakter. Der er tale om alt som led, kar og indre organer.

Disse sygdomme giver ofte symptomer som kan være i stil med smerter i led, sener og muskler, der kan endda komme hævelser. Der kan dog også komme andre symptomer som kunne være træthed, feber og vægttab. Disse sygdomme kan ende med at påvirker forskellige organer som for eksempelvis huden og andre indre organer som hjertet og lungerne. Derudover kan selve nervesystemet også blive påvirket. Det er derfor ikke en ensartig sygdom.

Nedenfor er en liste over sygdomme, der kan gå under “gigt”:

Ledsygdomme: Leddegigt, Psoriasis gig, reaktiv gigt, slidgigt og podagra.

Bindevævssygdomme: Systemisk lupus, muskelgigt og sjøgrens syndrom.

Rygsygdomme, der kan medføre rygsmerter: Diskus degenerative tilstande, ryghvirvelsammenfald, skævheder og rygsmerter.

Til langt de fleste gigtsygdomme kender man ikke til årsagen. Men overbelastning af bevægeapparatet er ofte den største årsag til eksempelvis skuldersmerter og sygsmerter, som især tennis- og golfspillere ofte lider af.

Hvis du selv oplever ryg- eller ledsmerter, og tilmed er hævet i et eller flere led, bør du kontakte din læge. Du kan ende med at blive henvist til en reumatolog, der ved endnu mere om disse specifikke skader.

En god søgemaskine

BS00603_

Jeg har ofte oplevet patienter, der klager over det kan være rigtig svært at finde praktiske informationer om blandt andet åbningstider, når det gælder danske læger, dyrelæger, tandlæger, sygehuse osv. Jeg henviser dem dog altid til en bestemt hjemmeside, der virker rigtig godt. Den dækker alle disse nævnte kategorier, og kan hurtigt give dig et solidt overblik over eksempelvis tandlæger i dit område. Hjemmesiden hedder finduro.dk. Finduro er dog ikke kun begrænset til disse slags institutioner. Du kan nemlig finde alle de butikker i Danmark eller blot dit område.

Hjemmesiden er dejlig nem, hvis du pludselig står i en situation, hvor du ikke ved om din læge har åbent. En hurtig søgning på denne side, kan hurtigt og nemt besvare dine spørgsmål. Derudover kan du også nemt finde andre læger i området, der måske kan have åbent på det tidspunkt. Finduro er desuden nem og enkelt sat op, så alle vil kunne gøre brug af den.

Kønssygdomme og Kondomer

hej

Kønssygdomme er seksuelt overførte sygdomme, hvor man bliver smittet ved seksuel kontakt. Jo flere man har sammenlege med, jo større er risikoen for at få kønssygdomme. De fleste kønssygdomme kan dog i en høj grad undgås ved at dyrke sikker sex. Mange tænker kun på kondomer, som ting der forhindre kvinderne i at blive gravide, og til netop dette findes der mange andre produkter. De hjælper dog også imod mange af kønssygdommene, som for eksempel p-piller ikke gør. Skulle det ske, at du fik en kønssygdom, kan de fleste heldigvis kureres, hvis de opdages og behandles i de tidlige stadier. Desværre er mange kønssygdomme symptomløse i de tidlige stadier, derfor er man måske ikke selv klar over, at man har en kønssygdom. Er du derfor bare den mindste smule i tvivl, bør du kontakte din læge.

Billedkilde: https://www.coolkondom.dk
Billedkilde: https://www.coolkondom.dk

Klamydia er den hyppigste kønssygdom i Danmark, og samtidigt den sygdom der spreder sig hurtigst. Mange smittede har desværre kun få eller ingen symptomer, hvilket kan gøre det svært får vedkommende at opdage det tidligt. Det øger risikoen for kroniske betændelser i æggelederne og langtidsvirkninger som sterilitet og graviditet uden for livmoderen, fordi man ikke bliver behandlet i tide. Ofte er der ingen symptomer, men symptomerne kan omfatte:

  • udflåd fra penis eller livmoderhalsen
  • dump smerte i underlivet
  • sviende eller brændende fornemmelse i kønsdelene, især ved vandladning.

Mange synes det er meget pinligt at have klamydia, især fordi at behandlingen består af en antibiotikakur til både dig, din partner,og hvem du ellers har været sammen med. Du skal derfor fortælle dem det. Hvis det ikke kun er din egen kæreste du har været sammen med, kan det være meget pinligt at skrive til et “one-night-stand” at du nu har klamydia, og at hun bør begynde behandlingen. Derfor er det endnu en grund til kondomer er en god ide.  

Sol – De fem gode råd

images

Solen er så småt begyndt at vise sig igen. Sidste sommer blev en af de varmeste somre hidtil, og der var også af den grund mange mennesker, der blev meget solbrændte. Selvom solen er god for dig, så kan man alligevel få for store doser af den. Det er derfor vigtigt at du følger de kommende 5 råd. Det kan godt være du ikke selv overholdet disse råd, men så må du meget gerne sørge for at anvende dem på dit/dine barn/børn. De ved ikke bedre, og det ville være rigtig syndt for dem at blive solbrændte over hele kroppen.

Skru ned for solen i mellem 12 og 15:

En siesta kan ofte være en meget god ide. Giv solen en frokostpause, og skab dig selv noget skygge. Tag noget tyndt tøj og måske en hat på. Det kan også være en god ide, at smørre sig ind i endnu et lag solcreme.

Sol og din hud: 

Det er sundt at være udenfor. Det er netop dette man får at vide. Solens stråler giver nemlig livsvigtige D-vitamin, også er lyset og varmen desuden rigtig god for humøret. Men desværre er solen unsynlige stråler (UV-stråler) skadelige for hudens celler. Får man for meget UV-stråling igennem livet, kan det ende med at udvikle sig til hudkræft. Så selvom sol og varme er godt for dig, skal du stadigvæk passe på dig selv.

Det er især vigtigt at beskytte børnene: 

Hvis du har børn, er det især vigtigt at du beskytter dem imod UV-strålingen. De er nemlig følsomme, da de hele tiden har celler, der udvikler sig. Det kan nemmere komme til at udvikle hud kræft senere i livet, hvis de udsættes for UV-stråling i en tidlig alder. Sørg derfor for at dine børn har meget solcreme og måske endda en hat på. Hold dem meget gerne inde i skyggen, når solen er på sit højeste. Hvis de bliver røde, bør de røde områder dækkes helt til af tøj, indtil det røde er forsvundet igen.

Faresignaler:

- Huden bliver så varm, at den stadig føles varm, selvom der er kold vand på.
- At huden bliver rød.
- Ømhed i huden.
- At huden begynder at svide.

Oplever du disse faresignaler, er det et tegn på at du skal holde dig væk fra solen, det næste stykke tid. ‘

Solcreme:

Det er ikke for sjovt, at du altid er blevet bedt om at bruge solcreme. Det er det bedste middel imod UV-strålingen. Kom altid solcreme på de steder tøjet ikke dækker huden. Når du vælger din solcreme er det følgende ting du skal kigge efter:

- At den beskytter imod UVA- og UVB-stråler.
- Det skal minimum være faktor 15 (mellem beskyttelse)
- Det må ikke indeholde stoffet 4-MBC (gælder børn og gravide. Stoffet findes dog ikke i nogle solcremer solgt i Danmark).
- Undgå at der er mange parfumer og tilsætningsstoffer.

Huske at ligegyldigt hvad, så skal det smøres på igen, hvis barnet har svedt eller badet i længere tid.

Hvad er PMS?

PMS er efterhånden et udtryk der bliver smidt ud i offentligheden hyppigt. “Har du PMS?” “jeg har min PMS” er blandt andet sætninger, der kan høres rundt omkring i Danmark. PMS står for “Præmenstruelt syndrom”, men bliver egentlig brugt som et udtryk for at være i dårligt humør pga menstruation. PMS er der dog i virkeligheden en række symptomer, som opstår i perioden op til den forventede menstruation. Symptomerne kan være både af psykisk  og fysisk. Det er typisk at disse symptomer forsvinder igen efter menstruationens begyndelse.

I dag vides det stadig ikke præcist hvorfor disse syndromer fremkommer. Symptomerne har dog en meget tæt relation til menstruationscyklussen, hvilket tyder på at hormonvariationer i forbindelse med ægløsningen og den følgende menstruation, har en betydning. Denne sammenhæng bliver støttet af det faktum at PMS særligt optræder hos kvinder, der har ægløsning. Desuden forekommer PMS ikke ved kvinder efter overgangsalderen.

Symptomerne der kan forekomme ved PMS er som sagt både fysiske samt psykiske. Der er dog en lang række meget forskellige symptomer, og det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde hvilke og hvor mange symptomer de lider af. Der findes også en del kvinder, der slet ikke oplever disse problemer. Når der er tale om de fysiske symptomer kan der være tale om følgende: Brystspænding, smerter i brystkirtlen, hovedpine, væskeophobning, led og muskelsmerter, tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet, vægtøgning, oppustet mave, svimmelhed, øget appetit, smagsændringer og hede/svedture.
Derudover kan disse psykiske symptomer også forekommer: følelsesmæssig ustabilitet, humørsvingninger, irritabilitet, aggressivitet, træthed, depression, rastløshed, søvnløshed, søvnbesvær, manglende koncentrationsevne, afmægtighedsfornemmelse og glemsomhed. Som sagt lider kvinder heldigvis ikke af samtlige symptomer, men kan helt sikkert underskrive et par stykker af de opskrevne symptomer. Dog er de i manges tilfælde ikke noget, der påvirker hverdagene i sådan en grad, at de ikke kan få hverdagene til at fungere. Oftest kan det beskrives som om, at kvinderne oplever en meget dårlig dag.

Mange metoder er i årenes forløb blevet brugt for at nedtone symptomerne. Ændring af ens livsstil bliver anbefalet af mange. Især hvis du oplever store problemer med PMS, bør du overveje bedre motionsvaner, løbetræning samt nedsætte forbruget af stoffer som koffein, nikotin og alkohol , eventuelt en generel ændring af kostvaner. Desuden kan behandlinger med calcium lindre mange af symptomerne. Er det meste fejlet kan den sidste udvej være at benytte p-piller, som kan være behjælpelige til at fjerne eller formindske nogle af symptomerne.

Allergi

allergi612x325

Det der forståes ved allergi er en overfølsomhed for forskellige stoffer. Det vil altså sige, at nogle mennesker kan reagere stoffer i omgivelserne, som andre personer normaltvis ikke reagerer på. Oftes er det slet ikke farlige stoffer. Det kan blot være pollen fra en blomst, som kroppen tror er en trussel, og derfor reagere på det. De stoffer man ofte bliver allergisk overfor, er ting man er tæt kontakt med i dagligdagen. Egentlig kan man blive allergisk overfor alt, der er nogle nogle ting, der fremkalder allergiske reaktioner hyppigere end andre stoffer. Disse stoffer kaldes allergener. Her er listet nogle af de hyppigste allergener op.:

- Pollen
- Mælk og nødder
- Stik fra insekter
- Skæl fra pelsfyr
- Husstøv
- Penicillin
- Nikkel

Som tidligere nævnt skyldes allergi, at kroppens immunforsvar begynder at overreagerer på ellers ufarlige stoffer, da immunforsvaret ser dem som en trussel. Normaltvis er immunforsvaret indstillet sådan at det reagere op bakterier og virus, således vi ikke bliver syge.

Allergi er til en vis del arveligt. Et barn med forældre, der lider af en allergi, har derfor en større risiko for at udvikle allergi, end et barn hvis forældre ikke lider af allergi. Amning i løbet af barnets første 6 måneders levetid, kan være med til at nedsætte risikoen, for at barnet kommer til at lide af mælkeallergi. Er amning ikke muligt, bør man derfor finde en hypoallergen modermælkserstatning, så det er så tæt på modersmælk som muligt. Derudover bør barnet undgå glutenholdig mad (f.eks. brød) indtil det er 6 måneder gammelt, så risikoen for cøliaki bliver nedsat. Til sidst skal det siges at børn nemmere kan komme til at udvikle allergier, hvis de udsættes for tobaksrøg eller pelsdyr i de første leveår.

 

Muskelproblemer

slide2

Størstedelen af den danske befolkning, lider af en eller anden form for muskel smerter. I mange tilfælde ved man, hvad der kan få en gene til at blusse op og dermed undgå at dette sker, ved for eksempel at løfte på en bestemt måde. Man kan ikke skelne mellem muskel- og senesmerter, og det kan være meget svært at finde ud af hvad problemet i et område er, eller om der endda er flere problemer. Der opstår typisk problemer når musklen/muskler skal igang igen efter en periode med stilstand, mens det går bedre, hvis det sker bevægelse uden belastning.
En muskel eller sene gør stort set altid ondt efter bevægelse som den ikke har været vant til. Her kan der især være tale om ømheden dagen efter en rigtig hård træning/arbejde. Hvis man i længere tid fejlbelaster en muskel eller sene kan det føre til kroniske smerter. Hvis du oplever vedvarende  eller uforklarlige smerter i muskler og sener bliver man nødt til at sikre sig, at det ikke skyldes en eller anden sygdom i kroppen, som kan få store konsekvenser. Du skal derfor gå til læge hvis dette sker.

Hvis en muskelsmerte er kronisk, betyder det at den har varet i over seks måneder. Dette betyder at nervesystemets måde at opfatte bevægelser på er blevet ændret. Du skal derfor løse problemet ved brug af bevægelse/øvelser. Behandlinger som massage, manipulation, akupunktur, blokader osv. kan hjælpe midlertidligt, men det vil ikke komme til at hjælpe dig på det lange plan. Bevægelse, øvelser og træning er derfor det valg du skal tage. Få meget gerne hjælp af en kyndig fagperson. Medicin vil ikke kunne hjælpe dig fuldt ud.

Autisme

Autisme er en diagnose flere og flere børn bliver diagnoseret med. Sygdommen skyldes nogle neurologiske fejl, der kan forekomme i mange forskellige størrelser og former, men som forårsager markante forsinkelser i udviklingen inden for kommunikation og social interaktion. Austisme er altså en udviklingsforstyrrelse, der bliver tydelig i løbet af de 3 første år af et barns liv. Austimen påvirker generelt et barns perception, opmærksomhed samt evne til at håndtere forandringer. På en del punkter minder det lidt om ADHD, det er dog en meget mere seriøs sygdom. Hvor ADHD børn mest af alt har svært ved at koncentere sig, så har børn med austisme rigtig store vanskeligheder med det sociale aspekt.

Selve årsagen til autisme er endnu ikke helt blevet forstået. Der er foregår masser af debat og der findes en masse teorier til årsagerne af autisme, men ingen har vist sig at være det universale svar. Man ved Autisme er en hjernesygdom, den kan dog bare ikke helt forstås. Blandet andet fordi der hvis så mange forskellige former for autisme. Der har desværre været en mærkbar stigning af tilfælde af autisme i nyere tid. Faktisk er antallet af tilfælde steget med hele 800 % siden 1993.
Det kan dog bekræftes at autisme ikke er en psykologisk sygdom. Specialister har helt konkret afvist teorien om at autisme kan skyldes fraværet af en plejende mor eller en dårlig far. troen er dog stadig eksisterende i nogle kredse. Men hvis dit barn lider af autisme, så ikke føl at det er din skyld, eller på grund af at du ikke har været en god nok forældre. Selv de perfekte forældre vil ikke kunne ændre det faktum at barnet lider af autisme.
En lille krølle på autisme er at det ofter er børn til forældre med en intelligens på over-middel eller derover, der får autisme. Sjovt nok er det familier med især fysikere og ingenører, der har fået et barn med autisme. Derfor er autisme også nogen steder kendt for at være “nørde syndromet”.

Er du bekymret for at dit barn lider af autisme? et tegn på autisme er at føler din barn ikke rigtig kan aflæse dine udtryk. Dette kan børn normaltvis fra 6 månedersalderen. Dog må du ikke gå til forhastede konklusioner. Der kan være rigtig mange grunde til at børn ikke lige reagere, som du synes du efterhånden bør kunne. Det kan være små ting som, at de har noget i øret, der gør at de ikke hører godt nok. Gå derfor til lægen med dit barn, hvis du er bekymret.

 

 

ADHD

ADHD symbol design isolated on white background

ADHD står for “Attention Deficit/Hyperactivity Disorder” og er en lidelse der gør det svært at koncentere sig og have opmærksomhed i længere tid af gangen. Denne forstyrrelse ses ved 2-5 procent af danske børn, oftest er det drenge der lider af ADHD. Der er dog meget forskel på hvor fremtræden lidelsen er ved hvert individuelt barn. Mange børn har faktisk lidelsen, selvom det slet ikke er noget hverken forældre eller lærere ligger mærke til. Diagnosen ADHD bliver kune opfyldt, hvis den har været til stede før syv-års alderen og skal mindst have varet i over 6 måneder. ADHD er en lidelse man vil kunne mærke i alle forsætter af daligdagen (skole/arbejdsplads, hjemme og under fritidsaktiviteter).
Desværre følger der ofte flere problemer med udover koncentrationsbesvær. Det er nemlig medvirkende til ting dom søvnforstyrrelser og indlæringsproblemer. Derudover kan der også forekomme adfærdsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, angst eller depression. Det er dog kun i særtilfælde at nogen oplever alle disse problemer. Oftest kan ADHD også holdes i ro med hjælp af medicin.

ADHD kan opstår når der er fejl hjernes funktioner. Detter er der flere forskellige forhold, der kan have indflydelse på:
- Arv (der er en risiko for at videregive ADHD via arv).
- Dårlige påvirkninger under fraviditeten (Får moderen alkohol, tobak eller infektioner, kan det medvirker til at barnet får ADHD).
- Hvis barnet bliver født for tidligt, eller er alt for lille, kan dette også få konsekvenser.
- Det kan komme under opdragelsen. (ting som manglede tydelighed i opdragelsen, dårlig kost og for lidt søvn)

Ting der kan hjælpe ADHD børn er regelmæssighed i hverdagen. for eksempelvis må i meget gerne spise på samme klokkeslet hverdag. Skab en så enkel hverdag for barnet som mulig. Hver sikker på at have øjenkontakt med barnet, hvis i skal forklare, fortæller eller opdrage, så i sikre at i har barnets opmærksomhed.